Jeg forsøgte at lave lammerullepølse i sidste uge, da vi modtog et halvt lam. Det gik sådan ok. Jeg fulgte denne opskrift, samt råd fra min mor 
Næste gang tror jeg, at jeg vil forsøge at fjerne mere fedt fra slaget. Det er lige en tand for fedt. Måske er der 70% fedt og 30% kød i de skiver der er værst…
… over hvorfor jeg ikke bager flere brød. Forklaringen er at jeg er ved at optimere rugbrødsopskriften, og indtil videre er de ikke så fotogene at jeg vil sætte dem på bloggen Desværre har jeg også i disse dage alt for travlt til at eksperimentere. Jeg håber at næste uge ser lysere ud!
Efter 2 timer og 30 minutter var brødet færdigt. Det smagte fint (mere salt næste gang dog) og konsistensen var perfekt.
… vinbjergsnegl, der hed Boble. Den levede i Kaiserstuhl i Iringen tæt på Freiburg.” Sådan starter historien om den lille snegl, som jeg stjal med hjem til Danmark i sommeren øhmmm 2004… tror jeg. Vi boede ihvertfald på Trøjborg, måske var det 2005 dog? Ved ankomsten til Danmark flyttede Boble ind i et mellemstort akvarium og boede der i ca 1,5 år (tror jeg) indtil han forsvandt. Flere måneder senere dukkede han dog op igen under en større hovedrengøring – han havde åbenbart overvintret under sengen på væggen. Jeg fik ondt af ham og besluttede mig for at sætte ham ud i naturen, dvs ud i gårdhaven. Dette var ikke uden bekymring dog, da der er katte, fugle, og tunge mennesker, der måske kunne komme til at træde på ham. Og ikke nok med det, så findes der jo også folk der spiser disse små søde kræ – helt uforståeligt efter min mening. Ud over disse bekymringer kunne man jo også overveje om den danske vinter var for kold for ham? Han skulle jo helst kunne finde et godt sted at grave sig ned. Heldigvis så jeg ham igen efter vinteren, til stor glæde for os alle! Men ja, derefter gik der flere år, ja, faktisk har jeg ikke set ham siden. Jeg frygtede selvfølgelig det værste, men heldigvis kan jeg nu være helt sikker på at han har et fantastisk liv! Jeg har nemlig netop lige set (4-5 dage side) en brun fuldvoksen vinbjergsnegl ude i gårdhaven! Der var ikke et øjebliks tvivl om hvorvidt det var Boble, da han er lidt anderledes end de vinbjergsnegle man normalt ser i danmark, da han er brun, som barken på et træ (de danske er mere grå/hvide i det). OG ikke nok med at jeg mødte Boble igen, men han havde fået en ven – en af de grå danske vinbjergsnegle. Det undrer mig dog lidt hvor den kommer fra, da der ikke var en bestand før Boble blev sat ud.
Nå, men dette blev jeg jo nødt til at forevige, så idag gik jeg ud i regnvejret for at lede og tage et billede, og hvad der så er endnu mere fantastisk var, at jeg fandt ikke mindre end 5 bobler!! Utroligt. To af dem var endda igang med at parre sig… det virker dog ikke helt sundt, men jaja, det er snegle nok lige glade med (husk på de er tvekønnede… og blinde…). Billederne følger herunder:
Tiden går hurtigt! Det er et rigtigt spændende at arbejde som hospitalsfysiker. Jeg er netop igang med at blive oplært i dosisplanlægning. Før det fulgte jeg et kursus på fysik i dosimetri, samtidigt med at jeg læste om anatomi, fysiologi, radiobiologi og andre spændende ting. Mon der er nogle tilbage der læser min blog, nu den har sovet i så lang tid?
Nu er vi flyttet til Danmark igen, så derfor er der ikke så meget mere mht “- om at bo i Paris og livet som post.doc” jeg kan blogge om. Efter nytår starter jeg som hospitalsfysiker, så jeg bor hverken i Paris eller er post.doc Måske kan jeg redefinere bloggens indhold – eller også holder jeg en lille blogpause.
I går fik jeg min nye computer og den er alt det jeg håbede på. Clemens’ kollega tog den med fra Danmark da man SKAL bestille den i en dansk apple forretning for at få dansk tastatur. Selvom de bliver sendt afsted fra Kina et sted… skørt. Men jaja, nu har jeg den! Jeg glæder mig meget til at presse den med Igor Pro. Hvis man overhovedet kan presse den!
Påskeferien var kort i Paris, den bestod kun af den 5. april, altså mandag. Men der blev alligevel tid til at spise et påske æg.
….og en gåtur på Montmartre
…og volvoen blev luftet og tanket
…og træerne blomstrede stadigvæk
..og et zoom da det er så fint
…og til sidst en busk
Det blev jeg så mindet om her til aften. Kl 22 besluttede vi os for at køre ud og lede efter en pizza. Vi har en lille Fiat Panda (?) som er lejet, da synkrotronen i Trieste ligger et stykke fra hotellet. Da vi forlod den lille landsby hotellet ligger i for at finde et åbent pizzaria, undrede jeg mig over hvorfor de andre biler blinkede af mig… eller i hvertfald havde meget skarpt lys på – det var da ret uhøfligt af dem! Derefter undrede mig over hvorfor jeg ikke kunne se noget i instrumentbrættet, og altså ikke kunne aflæse hvor hurtigt jeg kørte…. sikke en åndsvag lille legetøjsbil! Det gik så op for mig, at jeg ikke havde lys på, da der rent faktisk var helt sort udenfor selvom bilen kunne køre…. og i samme øjeblik jeg ville tænde nødblinket (da jeg var bange for at andre biler ikke ville se mig) så jeg et par blå blink lige bag ved. Det var Carabinieri’en, og jeg skulle vise både kørekort og papirerne på bilen. De stillede alle mulige spørgsmål, jeg tror de ville finde ud af og jeg rent faktisk kunne finde ud af at køre bil. Jeg fortalte at jeg netop havde opdaget at jeg ikke havde lys på, og ikke kunne finde knappen til at tænde (fordi det rent faktisk var alt for mørkt til at se noget). De snakkede lidt sammen på italiensk, viste mig så knappen til lyset, og sagde at jeg skulle huske lys! Pyha! Og sikke pinligt. Det glemmer jeg ikke igen
Så kom der også mere sne til Paris. I Orsay er der ca 10 cm, og det skaber et stort kaos for bilerne da ingen har vinterdæk. Der er også forsinkelser af togene. Men vi kom fint frem i dag dog
Rørene i lejligheden er også fikset efter vi ventede forgæves både mandag og tirsdag! Da de endelig kom onsdag kl 12 (de havde lovet mellem 9 og 11) tog det dem kun et kvarter at fikse det. Utroligt hvorfor de ikke lige kunne svinge forbi lidt tidligere så.
