For tiden har vi fulgt med i “Breaking Bad”, men da et af hovedemnerne er lungekræft er det lidt anstrengende i længden både at arbejde med kræft og så se problematikken igen om aftenen. Derfor holder vi en lille pause med serien her i sæson 2. Pausen har vi så brugt på at se hele “Life on Mars” (amerikanske remake af den britiske serie af samme navn). Det er en fantastisk serie! Det er en slags politiserie der foregår i 1970′erne, eller dvs den starter i 2008 hvor hovedpersonen på mærkværdig vis lige pludselig befinder sig i 1973. Resten af serien går så ud på at finde ud af hvorfor han er havnet der. Slutningen har et fantastisk twist. Men ellers vil jeg ikke afsløre mere. Det var også skønt at se flere “Sopranos” og “The Wire” skuespillere blive genbrugt
. Ind i mellem har vi så flettet nye afsnit af Futurama ind (sæson 8). De er også rigtigt gode og klart anbefalelsesværdige.
Vi har også forsøgt os med serierne “Eureka” og “Falling skies”. Den sidste af de to var ret dårligt. “Eureka” bliver måske bedre når man kommer længere ind. Vi må se.
