Den aller sidste beamtid

I denne weekend har jeg muligvis min aller sidste beamtid – nogensinde. Eller dvs muligvis bare den sidste fotoemissionsbeamtid ihvertfald. Det føles ikke så sært lige nu, men måske kommer jeg til at savne alle de fine elektroniske bånd… engang senere.

Clemens hygger sig i Paris sammen med Arne. I aften skal de spise på vores yndlingsrestaurant (Le Square). Jeg håber at vi når derhen een gang til inden vi skal hjem. Planen er at køre hjem mandag den 29. november. Jeg glæder mig helt vildt :D Men først skal jeg færdiggøre denne beamtid samt holde et foredrag (og også færdiggøre og øve det :( ) på mandag. Så der er nok at se til.

I sidste weekend havde vi Anne på besøg, det var en dejlig og afslappende weekend. Vi havde dog alle lidt dårlig samvittighed fordi vi ikke fik set så meget andet end butikker og cafeer. Hmm den dårlige samvittighed kan vi nok alle tre takke vores forældre for hver i sær :p Nå, men den var ihvertfald ikke stor nok til at vi gik på museeum ;)

I sidste uge var jeg til et par jobsamtaler i Danmark, men det vil jeg ikke jinxe ved at blogge om det – så mere om det senere MÅSKE.

Forberedelser…. eller noget

På onsdag rejser jeg så til Trieste da vi har beamtid ved Elettra. Men det er godt nok ikke helt nemt at få alt på plads. Ud over at Laue udstyret sært nok ikke virker, så strejker hele Paris’ transportvæsen i morgen, og muligvis også på onsdag. Det betyder at jeg muligvis ikke får forberedt prøverne. HELDIGVIS kan man dreje prøverne på den manipulator de har ved Elettra, så helt doomed er forsøget heldigvis ikke. Hvis vi da får lov til at komme afsted med flyet…. Det undrer mig lidt at strejkerne altid sker de dage hvor jeg skal til/fra beamtid. Jeg tror dette må være 3 gang. Enten er de efter os, eller også strejker de bare tit. Denne gang igen igen igen omhandler det pensionsaldersændringen fra 60 -> 62 år. Jeg har bare ikke rigtigt medlidenhed med dem..

Vejret er lækkert her i Paris. Det er endelig koldt nok til at bruge min smarte læderjakke med varmt nok til at gå med T-shirt i solen. Dejligt.

Artikelskriveri, jobsøgeri, strejker og ny musik…

Jeg bruger det meste af min tid på at skrive artikel. Det er rart at lære hvordan man gør, men det er også frustrerende, jeg tror ikke jeg er så kritisk som V ;) MEN den bliver fin, og jeg er meget tilfreds med figurerne og det generelle indhold. Det er jo også godt at den bliver perfektioneret hvis den skal sendes til PRL.

James, Clemens og jeg sidder på La Cave i dag og arbejder, drikker kaffe, og senere skal vi spise cafe burger. Vi arbejder “hjemme” da der er endnu en strejke – jeg er egentlig ikke helt klar over hvem der strejker, men det går stærkt ud over togene…. altid… det er somom de altid har en undskyldning for at deltage i alle strejker om alt :)

Jeg er igang med at søge jobs og forberede mig på at skulle hjem til Danmark. Der er dog ikke så super mange stillinger at søge, men dem der er, virker alle rigtigt interessante, så jeg klager ikke.

Kristian har været så flink at introducere mig til noget nyt musik, så nu lytter jeg flittigt til især Detektivbyrån. Det kan kun anbefales! Dog kommer jeg hele tiden til at fløjte og nynne med, og jeg ved ikke om det er lidt irriterende for nabokontorerne på arbejdet…

Beamtid og Jordens Søjler

Lige nu sidder jeg alene ved beamlinen på SOLEIL. De har været så venlige at blokkere facebook, så det er ikke nemt at surfe og poste ligegyldige statusmeddelelser. Lige nu lytter jeg til Jordens Søjler som jeg har lånt af Birgitte og Mads på lydbånd. Der er 39 timer… det er lidt vildt. Jeg håber jeg når igennem… dog skal der nok mere end een beamtid til. Franskmændene gider jo nok ikke lytte med.
…. nu skal jeg skifte vinkel – over and out ;)

PS hvorfor opdaterer pol.dk og jp.dk ikke med nye interessante nyheder hver 5 minut? hmmmm Det er for dårligt.
PPS Idag er Clemens’ og min 9 års dag! Og vi kan ikke engang fejre det på dagen :( Dog er der planlagt en bytur og koncert på lørdag :)

Travl tid (næsten) overstået

Først lige et billede fra DMI. Varmen er tilbage!

Sidste søndag tog jeg til Stuttgart til en konference om jern pnictiders elektroniske struktur. Det var rigtigt spændende, både fagligt og socialt samt det var sjovt at se hvordan de forskellige forskere i feltet ser ud. Jeg tog hjem igen onsdag, holdte fri torsdag, og arbejdede på SOLEIL fra fredag til søndag morgen, da vi havde fået beamtid. Mandag – onsdag i denne uge var der så konference i Orsay. Dog dropper jeg at deltage idag da emnet ligger langt fra det jeg laver. Clemens tog til konference i sydfrankrig igår og kommer hjem på fredag OG ENDELIG så har vi miniferie i pinsen :D Det bliver dejligt.

Nu har jeg en masse data jeg kan se på, og jeg håber at vi måske kan begynde på at skrive en artikel om det. Det er dog svært at gennemskue da mange allerede har udgivet en masse om dette. Idag bliver jeg hjemme for at arbejde, og jeg overvejer kraftigt at gå en tur op til Sacre Cæur og nyde solen og udsigten.

Weekendbesøg

I aften kommer Birgitte og Mads og besøger os. Det glæder vi os meget til. Der var ellers mange ting der modarbejdede deres besøg, fx blev Johannes syg og der drev en masse aske ind over Europa. Men nu er Johannes rask igen og asken er væk, så heldigvis kommer de helt som planlagt.

Alle Clemens’ kolleger var ellers strandet i Atlanta, også hans chefer, så det blev måske slappet lidt mere af i denne uge end normalt. Jeg sidder og forsøger at skrive noget ned omkring vores resultater, men det er svært at finde en god vinkel, da vi endnu ikke helt forstår resultaterne. I forrige uge præsenterede jeg en poster (som det hedder, men det er jo faktisk bare en plakat) med resultater fra den beamtid vi havde i slutningen af januar. Det var sjovt at præsentere, men jeg fandt hurtigt ud af at plakaten nok ikke var helt så pædagogisk opbygget. Det må jeg ændre til næste gang.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at vise et billede af vores nybeplantede altankasse

Hver dag følges Clemens og jeg hjem. Jeg går ned af skråningen og vi mødes ved hans lab (som de kalder deres kontor). Det er lidt en risky tur, men indtil videre har jeg ikke forstuet ankler eller er faldet. Universitetet vedligeholder nemlig ikke ruten, og der ligger en masse løse sten, og trapperne er uregulære. Men ja, det er en flot tur igennem en nyudsprunget skov. Se selv:

Rettelse

Rent faktisk ringer kirken hvert kvarter! Utroligt. Den slår tiden når klokken er hel, ringer een gang kvart over, 2 gange halv, og tre gange ved tre kvarter, derefter forfra.

Mht vinden, så er det ret normalt for Trieste at have stærk vind. Det er åbenbart Boraen, som kommer fra Rusland et sted. Den kan komme helt op på 200 km/time, jeg ved dog ikke hvad den er oppe på nu.

Beamtid

I slutningen af januar og starten af februar havde Veronique og jeg beamtid på SOLEIL. Det var virkeligt spændende, og jeg tror vi fik nogle gode målinger. Deres udstyr er nemt at bruge og alt er optimeret perfekt så man skal ikke pille ret meget ved tingene. Jeg var også meget glad for, at jeg havde limet de bitte små prøver korrekt fast på prøveholderne :)

I går tog jeg til Trieste for at måle sammen med en anden gruppe fra universitetet. De måler også på jern pnictider, men ved meget lave energier (6-9 eV). Her sidder jeg så nu og skriver denne blog post. Det er koldt i Italien, men det er klart mærkbart at solen står op meget tidligere end i Paris. Hotellet jeg bor på er fint bortset fra der ligger en kirke lige ved siden af som ringer hver halve time… også om natten :S Det undrer mig lidt at det er nødvendigt at ringe så ofte….

Fredag i næste uge kommer mor og far og besøger os i Paris. Det bliver sjovt at vise dem hvordan vi bor og sådan. Jeg må hellere støvsuge lidt inden de kommer ;)