I går var jeg til min aller første Rammsteinkoncert og det var lige som jeg håbede; super fedt!! Desværre er jeg ikke så høj så det var begrænset, hvad jeg kunne se, men Clemens var venlig at løfte mig op flere gange, samt de spillede nogle numre ude midt mellem publikum meget tæt på hvor vi stod. Så alt i alt er jeg MEGET tilfreds
I gaffas anmeldelse af koncerten i København beskrev de den overordnet med tre sætninger: Masser af flammer. Masser af sæd. Masser af vildskab. Og jeg er enig. Derudover spillede de jo hit på hit, skønt! (Selvom jeg gerne ville have hørt lidt mere fra Liebe Ist Für Alle Da)
Jeg var ret imponeret over den varme som deres ildshow genererede. Selvom vi ikke stod helt foran var det som at stå ved et bål. Åbenbart er forsangeren uddannet pyrotekniker og er med til at udvikle ildshowet – og han virker også ret frygtløs. Han havde bl.a. et sæt metalvinger på som kunne spy ild da de spillede “Angel”, han stod i et brusebad af gnister under omkvædet til “Mutter” og han løb rundt med en flammekaster mens de spillede “Mein Teil”. (Han forsøgte at brænde keyboardspilleren af).
Her kommer et udsnit af de billeder jeg tog med min lille telefon.
This slideshow requires JavaScript.


