Koncert den 21. november

Jeg vil hermed opfordre alle mine trofaste læsere (heh) til at komme og høre Århus Amatør Symfoniorkester spille koncert mandag den 21. november kl 20, på Sct. Annegade skole.
Programmet er:
Verdi: Nabucco Ouverture
Wieniawski: Violinkoncert Nr.2, hvor Ian van Rensburg er solist.
Khachaturian: Maskarade Suite
Bizet: L´Arlésienne Suite

Værket af den Armenske komponist Aram Khachaturian (1903 – 1978) er især sjovt at spille. Det er meget bombastisk, en stil som os amatørmusikere elsker ;-)

Tjek det ud er fx:
Vals:

Mazurka:

Kursus i Porto

Så er jeg hjemme igen efter et kursus i “Physics for Clinical Radiotherapy”. Det var et interessant kursus om end måske lidt for simpelt til tider. Socialt set var det virkeligt hyggeligt. Så jeg fik både danset, spist en masse god mad og smagt grøn vin og portvin selvfølgelig, og der var også tid til lidt sightseeing. Hotellet var 5stjernet, så det var jo også meget sjovt at prøve ;-)

Hjemrejsen var desværre fyldt med forsinkelser og jeg blev derfor nødt til at tage en taxa hjem fra Billund… det kostede 1500 kr. Jeg håber det kan refunderes… Det er jo nok tæt på hvad en ekstra gang aftensmad+overnatning+morgenmad kan løbe op i.
Lige nu venter jeg spændt på min bagage som indeholder 3 flasker dejlig portvin, forhåbentlig i usmadret stand. De nåede de nemlig ikke at få min bagage med i flyet.

Her er lige et par billeder i en tilfældig rækkefølge.

I undrer jer nok….

… over hvorfor jeg ikke bager flere brød. Forklaringen er at jeg er ved at optimere rugbrødsopskriften, og indtil videre er de ikke så fotogene at jeg vil sætte dem på bloggen :-) Desværre har jeg også i disse dage alt for travlt til at eksperimentere. Jeg håber at næste uge ser lysere ud!

Den perfekte weekend

I denne weekend er der sket to spændende ting. 1. Jeg fik min bagemaskine 2. Jeg er med i det nye Star Wars mmo lukket beta. Så der er massere af tage sig til. Igår valgte jeg dog bare at spille star wars. Det tegner rigtigt godt, og jeg nåede lige at få mit grønne lyssværd (på level 9) inden jeg var for træt :D

Lige nu er jeg ved at prøve bagemaskinen. Jeg har valgt at lave et gulerodsbrød. Den æltede i ca godt 30 minutter, og det larmede helt vildt. Men jeg vil tro at sådan en røremaskine også larmer en del, så det er nok bare en del af det. Clemens kom først hjem meget sent og har vist en del tømmermænd, men han vågnede ikke af at maskinen larmede… så måske er det acceptabelt. Om lidt skal jeg til frisøren og når jeg er tilbage er brødet færdigt. Her er et par billeder af maskinen:

Clemens og jeg spiller forresten igen i Århus Amatør Orkester. Nu nyder vi virkeligt at have en stor stationcar. Egentlig har vi ikke fundet det træls at bilen er så stor. Jeg havde aldrig troet at jeg var stationcar-typen…